af anne dyhr. cand.it i multimedier. ba (hons) in fine art photography.
anne@plusland.dk [you are my pulse].
Researchtur på vegne af Digital kunstfestival: "På grænsen mellem funktion og forstyrrelse" (Pappagallo) - støtte af Kulturudviklingspuljen Århus Kommune.
“Transmediale “er et årligt tilbagevendende mediekunstpulsslag, der siden 1997 har ladet sig høre i Berlin. Dette års tema var BACIS, en reminder til os alle om, at der er et par vigtige grundspørgsmål, vi meget let i dag og ikke mindst på grund af det digitale medie let overser eller ser forbi. Ved temaet BASICS har festivalen forsøgt at stille skarpt på det etiske og æstetiske i en samfundskultur der mere end nogen sinde før er rig på teknologiske såvel som medie skabte fremskridt og innovationer, men som dog kan fremstå så fattig på definerede værdiger og holdninger. Festivalen mener at netop i dette kaos kan kunsten med sit kritiske og spørgende udsagn være med til at navigere i junglen af budskaber og informationsflow. Selve festivalen var bestemt et besøg vær med alle dens storladne paneldiskussioner, foredrag, videoscreenings, performances, video og audio biblioteker, meeeen mit lidt mere ydmyg mål ved “Transmediale.05“ var lokaliseret andet steds i byen, end i ”Der Kultures des Welt’s” høj kulturelle rammer, nemlig mere præcis i ”Kunstraum Kreuzberg/Bethaniens”. Et galleri lige i centrum af Berlins autonome/street art /aktivist /Bz/graffitihjerte, hvor udstillingen ”Hack.it.art” udspiller sig.
”Kunstraum Kreuzberg/Bethanien” er et besøg værd, hvis du har interesse for feltet mellem kunst, kultur og politisk aktivisme. Det er galleriets koncept at huse udstillinger der tager paradigmer op omkring en samfunds, kultur og/eller samtidskunstagenda. Dette ses tydeligt i galleriets program, der eksempelvis huser “Backjumps - the Live Issue”; en af de største streetart udstillinger på Europæisk jord, hvor kunstnere fra hele planeten kan sætte deres præg på Berlins gader, kan opleves fra 09.august 2005.
For lige at afslutte min hyldest til dette vibrerende sted, vil jeg gøre opmærksom på at ”Kunstraum Kreuzberg/Bethanien” er situeret i et gammelt hospital fra 1847, som lukkede sine sidste patienter ud i 1970, hvorefter hospitalet blev en kampzone mellem Bz’ere og kommercielle selskabers modstridende interesser om hospitalets fremtidige brugskontekst. Heldigvis vandt de lokale aktivister denne kamp, hvilket har skabt et kulturhus ”Bethanien” med et meget attraktivt artist in residens program, musikskole, grafiskværksteder, galleri m.m.
”Hack.it.art.” har med baggrund i et meget veludviklet digitale netværk mellem kunst og politik i Italien, ønsket at videreformidle hvad der rør sig på den digitale/kunst/politiske scene, i et land der på nuværende tidspunkt er styret, både igennem de elektroniske medier og politisk af præsident Berlusconi. Udstillingen kan derfor siges at være af en kritisk, dokumenterende og informativ karakter, hvor forskellige både digitale og fysiske events bliver udstillet/dokumenteret.
Her vil jeg eksempelvis nævne ”Sexyshock” der er den første sexshop/feministisknetværk ledet af kvinder i Italien, de såkaldte ”Betty’s” som alle kvinder i denne digitale netværksgruppe kalder sig for, når de repræsenter ”Sexyshock”. Udover at der i ”Sexyshock” ligger et ønske om at manifestere en kønsdiskussion, er dette netværk en reaktion mod den politiske dagsorden i Italien. Her kan ligeledes fremhæves ”Candida TV”, Telestreets og NGV (New global vision) der laver TV og videoproduktioner med en kulturkritisk dagsorden for øje.
I Italien ser man altså en sammensmeltning af politiske, feministiske, kunstneriske og kulturkritiske strømninger. Disse grupper har formået at organisere sig under en digitalportal ”Isole nella Rete”, hvor demonstrationer og events bliver videre distribueret til hele netværket, som er kæmpestort og er bestående af alle mulige organisationer. Dette betyder eksempelvis at, da Betty’erne ønskede at aktionere mod et bestemt indgreb på kvinders rettigheder, var det ikke kun deres organisation der troppede op, men tusinder af forskellige aktivister der gennem det fælles digitale netværk var blevet informeret om Betty’ernes demonstration.
Hackere bryder eller skaber programmatiskkode for at forbedre eller skabe nyt software, eller de forbedre Internettets infrastruktur. Man kan sige, at de er dataingeniøere der arbejder i forskellige netværk, hvor de kollektivet skaber software og gratis lader folk downloade det. De bryder herved med de traditionelle markedsorienterede systemer, der bygger på kontrol med udbudet af vare, for der ved at kunne sælge dyrest. Hackerne eliminerer denne struktur ved at folk gratis kan downloade deres software og ved ikke at styre distributionssystemet. Et system lokaliseret i det digitale flow, som hvem som helst hvor som helst stadigvæk kan logge sig på og bevæge sig i.Det er ligegyldigt at jeg sidder i Danmark og min ønskede vare laves i Finland, et par klik og den ligger trygt på min harddisk – endda gratis.
Et hack er derfor ikke det sammen som et crack, hvilket tit bliver sammenblandet, specielt fordi medierne ikke har formået at skelne hacking fra cracking. Cracking betyder; At finde huller i digitale systemer og bryde ind i dem og eksempelvis beskadige andres hjemmesider eller skabe virus, disse crack kan lave alvorlig skade på diverse datasystemer, såsom min og din harddisk. En hacker er en rigtig lille problemløser der bygger eller skaber nye og bedre systemer, en crackere er derimod klassens slemme dreng, idet han skaber forstyrrelse og bryder systemer ned.
Det er derfor hackerne der skaber de digitale netværk som de politiske, kunstneriske, og kulturkritiske organisationer bruger til at kunne formidle deres informationer hurtigt og effektivt til hinanden, som eksempelvis ”Isole nella Rete” netværket.
Cornelia Sollfrank tysk feminist, netkunstner og skaber af det legendariske ”Old Boys Network”, som desværre ikke eksistere mere, men som kan ses dokumenteret på Sollfranks hjemmeside, er et godt eksempel på hvor svært det er at huse både politiske og kunstneriske deltagere. ”Old Boys Network” var en sammenslutning af kvindelige Internetaktivister og kunstnere. Sammenslutningen eksisterede desværre kun i et par år, da det var umuligt at skabe fælles retningslinjer for netværket. Som Sollefrank selv fremlage det; Var det svært at samle en politisk målsøgende fløj med den kunstneriske fløj, hvis kendetegn var, at man netop ikke har mål og svar i fokus men tværtom stiller spørgsmål – endda gerne af en flertydig karakter. Det var desværre ikke muligt for ”Old Boys Network” at finde et fælles felt mellem det spørgende og den mere entydige politiske parole. Ligeledes blev det heller ikke muligt at samle paneldeltagerne under et og samme banner under paneldiskussionerne.
Sebastian Lütgert, skribent og netkunstner var direkte irriteret over at kunsten hele tiden skulle sammenlignes med hackernes netværksorganisationer, som han spydigt kaldte; ”en anden form for elitær ingeniørhierarki, der intet har til fælles med f.eks. Da-da, fluxus eller Situatiuanisternes happenings”, hvilket er blevet en gængs sammenligning indenfor en kunsthistorisk diskurs. Ved paneldiskussionen blev sammenkoblingen mellem hackernetværket og de eksperimenterende og samfundskritiske kunstneriske bevægelser frem ført af Tommaso Tozzi. En trend som har skabt en ophøjet status for hackeren, udråbt som vor tids anarkister eller kunstnere. Dette standpunkt vil jeg ligesom Sebastian Lütgert tage afstand fra, da hackerne ikke søger anarki eller kaos, men funktionelle problemfri informationsflow, hvor crackerne måske nærmere kunne kategoriseres som anarkistisk og forstyrrende med deres projekter. Derfor stod fløjene stejlt mellem kunstens obstruerende, forstyrrende og spørgende karakter, og de politiske og hackerorienterede paneldeltageres ønsker om gnidningsløse effektive netværk. Der var da også tydelig irritation at spore hos hackerne, der pludselig skulle fortælle om deres netværk i en kunstneriskdiskurs, hvilket de egentligt ikke havde lyst eller ønske om at gøre. Jeg spurgte selv om at få klargjort hvad hacking egentligt havde med kunst at gøre? Hvilket stod ret uklart på daværende tidspunkt og ingen havde da heller særlig lyst til at svare, hvorefter Gabriele Zaverio (hacker) nødtørftig svare; At han da engang imellem lavede nogen smukke digte eller kode. Og så er vi jo ligesom tilbage i en modernistisk definition af kunst, hvilket måske er ret uinteressant i dag?!
Derfor kunne det godt virke som om det mere er teoretikerne eller kuratorerne der har et ønske om at skabe en sammensmeltning mellem hacking, politik og kunst, end at der er en egentlig interesse blandt de forskellige grupperinger om et stå under et samlet banner.
Jeg ville selv advokere for, at man lod forskelligheden blomstre, hvilket ville skabe mulighed for at pollen kunne blandes og fremtidige hybrider kunne spire frem, men at klippe en hæl og hakke en tå hos grupperingerne for at samle tropperne, hvilket ville se pænt ud, gir jeg ikke en chance.
Cornelia Sollfrank (Tyskland, Hamburg) kunstner, www.obn.org, www.artwrez.org.
(se neden for).
Link:
Transmediale www.transmediale.de
”Kunstraum Kreuzberg/Bethanien” www.kunstraumkreuzberg.de
kulturhus “Bethanien“ www.bethanien.de
”The Yes men” www.theyesmen.org
”Critical Art Ensemble’s” www.critical-art.net/index.html
Isole nella Rete, det overordnede digitalenetværk i Italien www.ecn.org
AHA, digitaltnetværkskonceptet for AHA er: Activism : political
activism, Hacking : technological activism, Artivism : artistic activism.
www.ecn.org/aha )
Free Software Foundry (hackernetværk) www.dyne.org
Chaos Computer Club (hackernetværk) www.ccc.de
Open Source software, Linux www.linux.org
Italiens hackerhjemmeside www.hackmeeting.org
Telestreets www.telestreet.it
NGV (New global vision) www.ngvision.org
Candida-tv www.candidatv.tv
Danske internet sider om hacktivisme og net-art:
artificial.dk - dansk portal for computerbaserede kunstformer: www.artificial.dk
Søndag Aften - artikkel omhacktivisme: www.cultur.com/2004/0401.html