Sveriges ukendte Muhammed-maler
Der har været stor debat om de danske dagblades ageren i forbindelse med Jyllands-Postens publikation af 12 tegninger af muslimernes profet Muhammed. Svigtede for eksempel Dagbladet Politiken under Muhammed-krisen sit traditionelle forsvar for ytringsfriheden? Eller stod Politiken derimod på en trængt minoritets side?
Svarene på disse spørgsmål er mange. Og svarene afhænger i højeste grad af, hvem man spørger. Men hvad, der er hævet over enhver tvivl, er, at Politiken lider af en vedvarende berøringsangst overfor satire, der har religionen islam og denne religions profet som tema.
Det seneste eksempel stammer fra Politikens omtale af den svenske billedkunstner Lars Vilks’ selverklærede republik Ladonien (”Sveriges ukendte republik”, Politiken 29. juli 2007). Et skulptur- og konceptværk Lars Vilks påbegyndte i 1980. Journalist Gorm Vølver skriver også om andre af Vilks’ værker. Blandt andet at Vilks i 1977 gjorde sig bemærket ved at indlevere sig selv som kunstværk på Vårsalonen i Helsingborg.
Men meget sigende for Politikens redaktionelle linje er Lars Vilks’ nyeste værkserie – en række ekspressive tuschtegninger af muslimernes profet Muhammed – ikke nævnt, selvom disse tegninger netop i disse dage er genstand for stor debat i Sverige, fordi tegningerne er blevet bortcensureret fra udstillingen ”Hunden i kunsten”.
Det havde været oplagt, at Politiken – når avisen alligevel vælger at omtale Lars Vilks – havde opdateret læserne om denne side af kunstnerens virke.
Lars Vilks har i øvrigt skabt sine Muhammed-tegninger for at understrege, at kunstverdenen er for passiv i kampen for ytringsfrihed, og at der ikke skal tages særlige hensyn til bestemte religioner, når det gælder den kunstneriske ytringsfrihed.
Lars Vilks’ tegninger af Muhammed får vi med garanti ikke at se i Politiken, men interesserede kan se tegningerne på kunstnerens hjemmeside vilks.net, hvor kunstneren i sin blog også argumenterer for nødvendigheden af at tegne Muhammed. |
