Et reklameskilt på Aros
Af billedkunstner Uwe Max Jensen

Aros Århus Kunstmuseum skal have et nyt vartegn. En lysende og farvestrålende ring placeret som en glorie på toppen af byggeriet. Bag vartegnet står den sjællandske billedkunstner Olafur Eliasson.
Det kunstarkitektoniske tiltag, der afslutter Aros' såkaldte »tagbyrum« har umiddelbare kvaliteter, men de skal ikke gøres til genstand for en læsning her.

Det skal derimod de vidt forskellige tilgange til det ny vartegn, som kunstner Olafur Eliasson og museumsdirektør Jens Erik Sørensen lagde for dagen ved Aros' præsentation af vartegnet.

Mens Olafur Eliasson omtalte sit projekt som utraditionelt og radikalt, »fordi linjerne mellem kunst og arkitektur er opløst i sådan en grad, at det måske er starten på noget helt nyt«, var Jens Erik Sørensen lige så klar i sin tilgang til projektet: »Nu får vi meget mere, end vi vidste, at vi savnede. En stor lysende glorie over Kunstens Hus, et reklameskilt.«
Et reklameskilt?

Vi lader den lige stå et øjeblik.

Eliassons »utraditionelle« og »radikale« projekt er i Jens Erik Sørensens optik reduceret til »et reklameskilt«.
Det siger meget - måske også for meget - om Aros' kunstfaglige profil, at selv de mest spektakulære værker reduceres til et spørgsmål om reklame, succes og muligheden for at bryde igennem mediemuren.

Kære Uwe Max Jensen

Det er rørende at du bliver ved med at skrabe i de glaserede overflader hos
de mange offentlige kunst vejledere, der desværre ikke vil eller behøver at
svare dig i en åben spændende diskussion om kunstens forskellig sande
væsner.

Selvfølgelig er kunsten i dag de fleste stedet kun et reklamenummer, enten i
spektakulære offentlige huse eller som den nødvendig erhvervsstaffage i
handlen, på galleri messer i Herning eller Forum.

Sidst i 70'erne havde et stort Malmø galleri fået en god idé til at sælge
kunst. Når man købte et værk fik man samtidig en obligation svarende til
værkets pris, der til enhver tid kunne indløses med en intern forrentning på
7 % fra købs øjeblikket af værkets pris.
Galleriet måtte lejede stor sportsanlæg rundt i Sverige og alt gik godt.
Kunsten var ikke mere kun til ære for de sorte penge, nu var også kunsten
selv blevet til pengesedler.

Denne kunst obligations ordning var skyld i at der opstod en række helt nye
og ukendte kunstnere, som med det samme fik et stort flot publikum,
Virksomhederne kunne også dengang i Sverige trække køb af kunst fra i
årsregnskabet.

Desværre gik bunden ud af Sveriges økonomi, Ejendomspriserne styrtede sammen
med kunstpriserne. alle de kunst interesserede investorer overrente derfor
galleriet, der var så fornuftig af lukke.

Og kære Uwe Max, sådan vil det sandsynligvis også gå med de mange af de nye
hus, der reklamere med den nyeste kunst, det er svært at få øje på en ny
Karl Madsen i Dagens Danske Kunstverden eller ydmyg samler som Hirschsprung.
Kunst som med alt andet levende udvikler sig bedst når den er elsket
ubetinget.

Med venlig hilsen

Jens Kirkegaard
Arkitekt og billedkunstner

1/3 2007
AROS nye varetegn - en UFO landingsplads?

Kære Uwe og Jens,

Det er spændende at læse hvor meget i ved om blandt andet AROS nye varetegn, men endnu mere spændende at læse alt det I ikke ved. Det er tydeligt for enhver - som du Uwe så ofte har påpeget - at den danske kunstelite er en sammenspist lille gruppe, hvis primære virke ikke er kunsten, men kapitalen. Men hvad er det for en kapital de tjener? Ifølge David Icke stammer kapitalens ypperste medlemmer ikke fra jorden, men er en reptilrace fra rummet, som kan camouflere sig som mennesker.De har været her i tusindevis af år og har styret verden tilsvarende længe. Selvklart styrer de AROS. Det spændende ved AROS nye vartegn er således ikke at det er endnu et resultat af en sammensværgelse mod os mennesker. Det spændende er at vartegnet efter alt at dømme er en UFO affyringsrampe.