Kunst uden kunstner
Af Billedkunstner Christian Tangø, Århus og billedkunstner Uwe Max Jensen, Århus

Aros har netop åbnet biludstillingen »Racing Cars«. Her optræder direktøren for Aros, Jens Erik Sørensen (JES), i en højst uheldig dobbeltrolle som kuratoren, der bevilger sig selv en stor soloudstilling som kunstner. Det er kunstfagligt uholdbart og populistisk. Måske endda ulovligt i forhold til museumsloven, som påbyder kunstmuseer at formidle, fremvise og indsamle kunst.
Udstillingen har fået en begejstret modtagelse. Men den rejser en række alvorlige kunstfaglige problemer. Først og fremmest er en udstilling af biler ikke kunst, og dermed kommer museet alvorligt på kant med sit eget formål og museumsloven.
JES har i forbindelse med udstillingen udtalt: »Det blev ARoS, der så muligheden i at bibringe publikum det helt unikke ved at udstille racersportens tekniske verdens-ikoner i et kunstneriske forum, som de skulpturer, de er.«
Men racerbiler er ikke skulpturer. Det er biler. Designede til at køre hurtigt.
Værre bliver det, når JES forsøger sig med en egentlig kunstfaglig begrundelse: »Op gennem det 20. århundrede er kunstinstitutionen blevet udfordret af mange kunstnere ved, at man har taget objekter fra virkeligheden og sat ind på et kunstmuseum. Det har altid skabt et ramaskrig i samtiden, men efterfølgende har det været med til at presse kunstbegrebet længere ud og give os en større forståelse for, hvad kunst også kan være.«
Der er her tale om en grov forenkling. JES tænker selvfølgelig på Marcel Duchamps epokegørende værk »Fontaine«, hvor Duchamp ophøjede en pissekumme til kunst. Men JES's gengivelse af historien er ikke korrekt.
Der er ikke tale om, at »man« tog objekter fra virkeligheden og satte dem ind på et kunstmuseum. Der er tale om, at KUNSTNERE har taget objekter fra virkeligheden og sat dem ind på et kunstmuseum.
Kunstbegrebet er blevet udfordret gennem tiden, med hensyn til hvilken GENSTAND, der kunne være kunst. Men kunsten kræver en kunstnerisk intention, tilstedeværelsen af en KUNSTNER. Moralen er, at selv det mest utraditionelle kan komme i betragtning som kunst, men vel at mærke hvis det er lavet, forarbejdet eller udvalgt af en KUNSTNER.
JES er ligesom alle andre berettiget til at arbejde med kunst, men det kræver, at JES tager museumsdirektør-kasketten af og sender sit kunstneriske forslag til et passende udstillingssted. Det er ikke legitimt at oppebære begge kasketter. Slet ikke, at bevilge sig selv en soloudstilling, drengedrøm eller ej.
Vi må som udøvende kunstnere forbeholde os retten til at skabe kunst.