Overskrift: NEDSKÆRRINGER GALORE!!
...Det synes ikke blot at være overskriften til dette læserbrev, men overskriftentil hele kongeriget i øjeblikket. Sjovt nok samtidig med at vores finansministerhar armene så langt over hovedet, at de efterhånden kvalificere sig somterrormål (fordi man kunne tro de var skyskrabere – forklarer bare så dem dervil misforstå ikke kan misforstå).
Men nok om det. Jeg nægter at melde mig i rækken af klagesangere, der alle,med forskellig melodi, synger den samme sang. Også selvom det er fristendeat kommentere på nedskæringerne, der efterhånden truer med at skærer altdet væk, der gør det skønt at være indbygger, dansker, menneske. Jegnægter også at være endnu en klynkende kunstner, der mangler midler til atudtrykke sig – JA det gør jeg, NEJ det vil jeg ikke. Jeg synes faktisk det er fairnok at der skæres på kulturen, når der skæres på alt andet. Det skalselvfølgelig være ens for alle. Så når der skæres på sygehuse så skal derskæres på skuespil huse (koster dkk 800 millioner, godt nok i KBH, men deter stadig mange penge) eller når der skæres på børnepasning og ældre pleje,så skal der selvfølgelig også skæres på de frie midler.
Godt. Nu har vi altså etableret hvad jeg ikke vil snakke om, men hvad vil jegså snakke om?!
Jo, jeg vil faktisk fortælle en positiv historie fra Århus. En historie der gør migstolt af at være århusianer (pt. bosat hos kæresten i KBH).
I 2001 stiftede jeg sammen med en lille gruppe ligesindede skuespillere oginstruktører et teaterselskab ved navn Von Baden. Vi synes århusiansk ogdansk teater som helhed var blevet for kedeligt og ville lave noget dersparkede til det etablerede. Og vi ville starte i Århus. For det var vores by oghvorfor skulle det nye der sparkede røv altid kommer fra Djævleøen. Så vilavede et stort manifest for vores selskab, tog det under armen og besøgtePia Buchardt, lederen af Kulturhus Århus. Hun synes også der mangledenogen der sparkede røv, så der opstod med det samme sød musik. Hun fik osind på Entréscenen, hvor vi med hjælp fra de frie midler lavede fireforestillinger på 3 år. De frie midler i den sammenhæng er mellem kroner 34-75.000. Ikke mange penge, når man tænker på at hver forestilling med etregulært budget ville have kostet mellem 650 og 850.000 kroner, menalligevel en formue, hvis de kombineres med ambition, gejst, gratisarbejdskraft og 25 timers dage. I løbet af de tre år var kulturhuset stærktmedvirkende til, at formidle vores selskab, forestillinger og idé til det øvrigekulturnetværk såvel i Århus som i resten af landet. En formidling der i 2004førte til en bevilling fra det statslige Teaterråd og et samarbejde medSvalegangen på forestillingen ”Jesus Hopped the A-train”. Det helekulminerede, da vi af det lokale Kunstråd fik en projekt- ogtalentudviklingsbevilling til at producere en forestilling om året 3 sæsoner påSvalegangen, med start i foråret 2007. En bevilling som er nytænkende oghar potentiale for at blive et forbillede i hele landet, måske endda internationalt, for talentudvikling og samarbejde mellem undergrund ogetablerede kulturinstitutioner. Og tag mit ord for det. Københavnerne ermisundelige. Jeg har mødt flere etablerede skuespillere og instruktører, der erparat til at bytte Nørrebro ud med Brabrand for sådan et samarbejde. Detsynes jeg er fantastisk. Det synes jeg er mere fantastisk end Madonna ogStones på en roemark i Horsens. Nu kan jeg mærke det bliver svært at skrivefor mine arme er på vej op over hovedet. Tænk sig. Det kan betale sig at gøreen forskel i Århus og det er immervæk uden at bruge sprængstof eller atmelde sig ind i Dansk Folkeparti. For at understrege min pointe yderligere,skal jeg da heller ikke lægge skjul på, at havde det ikke været for Von Baden,Kulturhuset og de frie midler, så havde jeg aldrig haft mod til at gå ned ifilmbyen eller tage toget til Nordisk film for at finde finansiering til spillefilmen”Det Perfekte Kup” (får premiere til foråret – i øvrigt med Von Baden drengenei hovedrollerne). En film skudt ene og alene i Århus. Så nu er mine armehøjere oppe end Thor Pedersens. Det er farligt. Og så igen (citat Jan Mølby).Der er ingen skam i at have hænderne over hovedet. At være stolt. At væreambitiøs. At kunne gøre en forskel. Det er det der giver folk lyst til at bo i ellerflytte til Århus. Ikke den blottede å og den snob dyre Latte. Du kan få en ligeså god Latte i Horsens til det halve og åen stinker alligevel for tit af alger. Nej,det fede ved Århus er menneskerne i den. Dygtige, kreative, ambitiøse ogintelligente mennesker. Hvordan får vi dem til at blive? Hvordan får vi dem tilat flytte hertil? Ikke ved at skære dét væk, der gør det dejligt og inspirerendeat bo i Århus. Om det er børne-/ældrepleje eller kulturpuljerne.
Nu har man oven i købet offentliggjort en handlingsplan der skal gøre Århus tilen af landets mest driftige ”små” byer. Fint, men hvordan hænger detsammen med at man samtidig skærer ned? Det gør det heller ikke! Det er blotet kneb opfundet af PR folk og spindoktorer til at fjerne fokus fra denpostulerede nødvendighed for nedskæringer. For at give folk et indtryk af, atder bliver gjort noget. At give folk en falsk fornemmelse for lokal stolthed.Ligesom den selvopfundne betegnelse for Århus som ”Verdens mindstestorby”. Og hvorfor gør MAN det? Hvorfor prøver MAN at bilde folk sådannoget ind? Det mener jeg er fordi MAN grundlæggende har en misforståetforestilling om, hvad der gør det fedt at bo i Århus. Det er for eksempel ikkeantallet og eller størrelsen af storcentre! Tro mig folk har efterhånden såmange penge, at der ikke går lang tid før de bliver trætte af shoppe og harbrug for mere indhold end en skjorte fra Dressman. Det er allerede begyndt.Prøv bare at se den stigende interesse for øl, kaffe, vin og gourmet. Mad erikke bare mad længere. Folk vil inspireres og udfordres. Folk vil ikke kunmættes, folk vil opleve. FOLK!! Nemlig. Det er FOLK der skaber byen. Ikkemursten. Ikke renovering af mursten. Ikke fancy ejendomme på havnen ogslet ikke storcentre. Et storcenter er ikke et storcenter, hvis der ikke er nogenfolk. Prøv bare at se Scandinavian Centret – jeg ved stadig ikke hvad det er.En fiks idé måske. Ligesom ”Verdens mindste storby” - hvis der ikke er nogenfolk.
Derfor beder jeg til at Århus kommune tænker sig godt og grundigt om, når degår i gang med sparekniven. Jeg vil også opfordre erhvervslivet til at kommeind i kampen. Det er jo i sidste ende Jer der profilere allermest på at kunnetiltrække og eller holde på kvalificeret arbejdskraft. Hvorfor er I ikke mere interesseret i at skabe ambassadører, der kan trække folk til byen? Tag nu defrie midler. Hvorfor samler I jer ikke og siger dem betaler vi. Det drejer sig omen årlig bevilling på dkk 13,2 millioner fordelt på ti puljer, som støtter alt frarytmisk musik, billedkunst og kunstindkøb samt scenekunst. Kort sagt detotale omkostninger for det samlede århusianske kulturliv. Ikke mange pengenår man sammenligner med Århus Teater, der har et års budget på knap dkk65 millioner. For de 13,2 millioner får I et levende og velfungerende kulturlivog samtidig hjælpe kommunen med at spare penge, de i stedet kan bruge påbørnepasning. På den måde kan I sikre institutionsplads, ordentlige skoler ogsygepleje for jeres medarbejdere samt være med til at skabe en inspirerendeog attraktiv by, der kan tiltrække ny og kompetent arbejdskraft. Som ekstrabonus vil I oven i købet kunne trække hele beløbet fra. Prøv bare at se A.P.Møller, hvorfor tror I han byggede operaen. Udover lidt hype på sine gamledage, så var det primære et ordentligt fradrag. Hans egentlige bidrag tilkulturen var en ekstra regning på 150 millioner kroner om året for drift afoperaen.
Så jeg håber virkelig at både kommune og erhvervsliv vågner op og indser, atbyen ikke er noget uden folk. Uden mennesker og de liv de lever. Og hvisMAN i en by som Århus fortsat ønsker at få og bevare de mennesker, såkræver det altså midler. Både til unge, gamle og kulturen! |
