Kontakt aarhus.nu:

 
 
OPINION
 
     
  13. september 2006  
     
 

Et opråb fra de professionelle moderne ballet dansere og performere i Århus!

Af Liv Michaela Sanz, Lisbeth Sonne, Vittoria Lasorella, Noelia Mora Solvez og Louise Friis

Den professionelle hverdag
Det har taget lang tid at få en professionel hverdag til at fungere, for dansere, koreografer og performere i Århus. En professionel hverdag består af flg.:
· Morgentræning bestående f.eks. af klassisk ballet, moderne ballet, fysisk vedligeholdelse og teknik træning.
· Repetition af produktioner, dvs. Indlæring af koreografier, teknikker og trin forbundet med en produktion/forestilling
· Administrativt arbejde, såsom kontrakter, lønninger, fundraising, planlægning af forestillinger og turné m.m.
· Research, skabe kontakter indenfor dansemiljøet i ind og udland.
· Udvikling og skabelse af nye danseværker, dvs. nye koreografier, trin, teknikker, emner, musik, kostumer, design, scenografi, lysdesign, etc.
Det er første gang der bevilges midler til morgenklasser for dansemiljøet i Århus.
Vi kan med glæde fortælle, at Århus pr 1. september 2006, med støtte fra kommunens frie kulturmidler, endelig har fået professionelle morgen klasser for dansere.
Disse klasser er en nødvendighed for at opretholde det tekniske niveau og kunstneriske udtryk hos danserne. Århus har i lang tid været plaget af skadede dansere. Dette skyldes manglende teknisk træning. Kroppen er vores instrument, som hele tiden skal tunes, styrkes og rettes til, for at bibeholde det høje niveau, der kræves af os som udøvende professionelle dansere.
I København er det en selvfølge, at sådanne morgenklasser er tilgængelige hver dag, men for danserne i Århus har det været en kamp at få etableret disse klasser.
Hvorfor er vi i Århus?
Kulturbudgettet i Århus er på ingen måde stort eller luksuriøst ! Alligevel har der i Århus været en særlig vilje og udviklingstænkning til stede, som har gjort Århus til en dynamisk kulturby.
Mange dansere er vendt tilbage til Århus efter flere års videregående uddannelser og arbejde i udlandet. Grunden til, at vi nu har valgt Århus som base, er at Århus har ry for at være en by, hvor man vil kulturen. Kulturmiljøet virker dynamisk, den kunstneriske kvalitet er høj, institutionerne er gode til at samarbejde, det frie kunstproducerende miljø har adgang til prøvelokaler, lånekontorer, råd og vejledning samt ikke mindst mulighed for at søge tilskud fra kommunens frie kulturmidler.
Midlerne er ikke store – men der er en særlig sammenhæng og ’økologi’ i Århus, som indtil nu har muliggjort eksistensen af et kulturliv – for både borgere og kunstnere.
Århus betragtes som Kulturby, men er det på lånt tid?
Det foruroliger os, at det kommende sparekatalog muligvis har til hensigt at beskære kulturbudgetterne, hvilket vil ødelægge denne særlige dynamik og ’økologi’. Særligt hensigten om at skære i de frie kulturmidler, som er helt afgørende for de ikke-etablerede professionelle kunstnere og grupper – heriblandt det meste af det århusianske miljø for moderne dans og performance- vil være ødelæggende. Hvis disse besparelser vedtages, vil det have alvorlige konsekvenser.
Beslutningen er helt afgørende for, om Århus fortsat vil være en dynamisk kulturby – eller ej. Det kunstproducerende miljø kan være nødsaget til at flytte andre steder hen for at eksistere. Denne bevægelse vil resultere i, at Århus ikke kan leve op til sit image, som kulturby...
Er det det, I vil...?

 
     
     
  KOMMENTAR:  
  Hvis du vil bidrage til debatten er du velkommen til at indsende en kommentar til ovenstående indlæg ved at udfylde følgende formular:  
 

For og efternavn:

E-mail adresse:


Kommentar:


Ønsker du at modtage vores nyhedsbreve bedes du også oplyse:


Postnummer:

Beskæftigelse:

 
     
  OPINION er et redigeret forum. Det vil sige at alle indlæg og bidrag først skal godkendes af redaktionen. Længde maks. 400 ord.  
 
 
  Oversigt over tidligere indlæg  
     
     
 
Webdesign: Jan Falk Borup