Århus går bag af dansen
Sparekniven suser, og debatten kører i Århus Kommune. Nogle områder friholdes, siges det i pressen, men hvad med de andre områder? - skal de så spare mere?
Særligt er vi bekymrede over udsigterne til besparelser på kulturområdet. Det er et område, som i vores øjne er voldsomt truet af de lancerede spareplaner, og som indtil videre ikke har været forsvaret af så mange i den brede debat. Vi arbejder for og med en række såkaldte ”frie” dansere og koreografer med base i Århus, og vi er dagligt vidner til den professionalisme, det engagement og den vedholdenhed, hvormed disse kunstnere arbejder og udfolder deres talent. Det er kunstnere, der med deres valg af levevej må give afkald på mange af de basale goder, som de fleste af os opfatter som selvfølgeligheder i vores arbejdsliv.
Månedsløn: 4.500 kr.
Lad os illustrere med et eksempel fra virkeligheden: Professionel danser i Århus. Uddannelse: 7 år, herunder bachelorgrad og en svensk Master-grad i moderne dans. Professionel erfaring: 5 år, med flere kompagnier i flere lande. Base: Århus siden 2004. Gennemsnitlig månedsløn for professionelt arbejde inden for faget (såvel undervisning som produktion og præsentation af forestillinger): kr. 4.500,- kr. Pensionsopsparing: Nej. Barsel med løn: Nej. Udviklingssamtaler eller videreuddannelse iværksat af arbejdsgiver: Nej.
Billedet er vist klart nok: Vælger man at bidrage til samfundets udvikling med sit kunstneriske arbejde, er det ofte en daglig kamp uden sikkerhedsnet. Der findes ikke mange faggrupper – hverken advokater, lærere, hjemmehjælpere, klinikassistenter eller fuldtids-politikere for den sags skyld - som ville acceptere ovenstående vilkår.
Livsnødvendig investering
Hver indbygger i Århus betaler over kommuneskatten 474 kroner årligt til kulturbudgettet. For knap en plovmand om året kan vi nyde godt af byens varierede kulturtilbud: biblioteker, museer, (danse)teatre, festivaler, spillesteder, opera, symfoniorkester og ikke mindst de ’skæve’ oplevelser fra de frie kunstmiljøer inden for alle felter. I tilgift hertil havde børneinstitutioner indtil for kort tid siden endda adgang til busser fra Århus Sporveje, som gjorde det muligt for dem at tage til et kulturarrangement, der ikke lige ligger på deres lokale busrute.
Vi mener, at investering i byens kulturliv er en rigtig GOD investering! Et rigt og mangfoldigt kunst- og kulturliv skaber dynamik og liv i den by, hvor det udfolder sig. Det forsyner byen med et attraktivt ry. Tænk bare på Horsens, der på ganske få år har vendt et image som fængsels- og ”bølle”-by til at være byen, hvor verdensstjernerne strømmer til.
Men dette er bestemt ikke den eneste grund til, at visionære politikere bør satse på et kulturliv, der også inkluderer en satsning på det frie kunst- og kulturmiljø: Investeringen i det frie kunst- og kulturmiljø er livsnødvendig for et moderne samfund i bevægelse, fordi disse miljøer er medvirkende til at bringe samfundsudviklingen videre og rykke ved gængse opfattelser og normer hos det enkelte menneske. Eller som billedhuggeren Ingvar Cronhammar har sagt det i et interview i Politiken (23.sept. 1999): ”Man kan i rationel forstand sige, at vores erhverv er nytteløst, men hvis vi ikke gav vores tilskud til livet – hvis der var tavshed over hele linjen – ville den mentale elendighed i samfundet være langt mere markant. Kunstnerne er med til at sprænge veje i det gådefulde, stille spørgsmål og spejle såvel det skønne som det grimme.”
Politikerne i Århus skal tænke sig uhyggeligt godt om: Lukker de for blodtilførslen til det frie kunst- og kulturmiljø i kommunen, lukker de samtidig for en kunstproduktion, der fordrer refleksion, engagement, modet til at vende verden på hovedet og sætte spørgsmålstegn ved vanetænkning… Med andre ord: De lukker for kunstnerisk udfordrende og udviklende oplevelser. Det kan man på nuværende tidspunkt faktisk få i Århus. Vores børn kan møde dansere i børnehave og skole, og vi andre kan opleve dansekunst på en af byens scener – eller sågar blive overrasket af en professionel danser, der optræder på strøget!
Århus Kommune får for 474 kroner pr. indbygger rigtig meget kultur. Men borgerne skal ikke tage eksistensen af disse tilbud for givet - og kommunen skal ikke tage sin status som ”kulturel hovedstad i provinsen” og sine dynamiske kulturelle og kunstneriske miljøer for givet!
De frie kunstnere rammes dobbelt hårdt
I sparekataloget fra juni måned er der lagt op til flere besparelser på kulturområdet. Bl.a. foreslås en væsentlig forringelse af kommunens i forvejen ganske få frie midler til kunstproduktion. Med dette forslag rammer man en gruppe, som i forvejen har særligt vanskelige vilkår: de frie kunstnere inden for både billed- og scenekunst. Når man skal spare på kulturbudgettet, ligger de frie midler lige for. Det er midler, der endnu ikke er øremærkede og bundne i flerårige aftaler, og de kan derfor forholdsvis problemfrit reduceres. Ved at spare på dem, undgår man at ramme en etableret institution med synlige og uklædelige lukninger og fyringer som resultat – sådan: nemt og i al ubemærkethed. Men også helt ufatteligt kortsigtet og uden indsigt i ”økologien” i den kunstneriske fødekæde.
De frie kulturmidler udgør nemlig et helt afgørende eksistensgrundlag for byens mange professionelle, men ikke-etablerede kunstnere. For mange i det århusianske miljø for moderne dans er de frie midler en af de ting, der gør Århus egnet som base for et professionelt virke. De frie midler har desuden en økonomisk genererende effekt. En lille pose penge fra kommunen til en danseforestilling udløser ofte flere midler fra stat og private fonde. God investering.
Men Århus kan i øjeblikket tilbyde mere end frie midler. De ikke-etablerede dansere og koreografer (og andre kunstnere) har deres daglige gang i de kommunalt finansierede institutioner, der tilbyder kontorfaciliteter, prøvelokaler, rådgivning og hjælp med administrative, kunstneriske eller strategiske spørgsmål. Institutioner, som udgør kunstnernes arbejdspladser. Det drejer sig om f.eks. Kulturhus Århus, Danseværket og flere af byens scener. Så hvis man tilmed overvejer at spare på disse institutioner, rammer man atter de frie kunstnere.
Man kan vel altid bruge et par avisbude!
Konsekvensen af at forringe vilkårene for byens kunstnere er, at de må søge væk fra Århus, gå i gang med en omskoling – eller blive kommunalt finansierede avisbude. Alle tre versioner er udtryk for dårlig økonomisk tænkning.
Ved at forringe adgangen til kunst- og kulturtilbud for børn og voksne, bliver byens borgere fattigere. Og hvem ved, måske siver de til Horsens, hvor boligerne oven i købet er billigere. Kulturområdet i Århus er så hårdt presset, at selv ”små” besparelser på få hundrede tusinde kroner vil få fatale konsekvenser. Når man ser på vilkårene for kulturen og dens aktører, er det tydeligt, at citronen ikke kan presses yderligere. Sving ikke sparekniven over det frie kunstmiljø og børn og voksnes adgang til det! Vi har brug for det! |
