Set med billedkunstnerøjne.
Det er både provokerende og bekymrende, når Århus Kommune tvinges til at skrue ned for budgetter og investeringer, samtidig med at statskassen bugner og det private forbrug er så højt som aldrig før. Er det ikke staten, der bruger kommunen til at gøre det beskidte arbejde her?
Som skabende billedkunstnere i Århus er vi som bekendt ikke nogen stor og magtfuld interessegruppe. Men vi beskæftiger os med noget, som det gentagne gange viser sig, at vi mennesker vist ikke rigtigt kan undvære. Den kunstneriske undersøgelse af verden i alle dens afskygninger, og hvad deraf kan følge af nydannelser og sublime oplevelser.
Og så er der ovenikøbet god økonomi i det, hvis det bliver grebet rigtigt an. Enhver ved at et rigt kulturliv tiltrækker mennesker med stærke ressourcer. Århus Kommune gør da også det rigtige ved at føre kulturpolitik på kommunalt niveau. Godt for det.
Men lad nu være med at ødelægge det hele. Et rigt kulturliv indebærer ikke alene, at man kan opleve verdenskunsten i Århus. Sammenlignet med andre større byer, er det ikke det, der gør Århus til noget særligt. Det særlige er, at der er en selvstændig kunstscene i byen, en kunstnerisk udfoldelse, som ikke er nøjagtig som andre steder. Det forudsætter imidlertid, at man tænker kunsten, som noget der foregår i en fødekæde, og derfor skal man også medtænke den kunst, der frembringes lokalt. Den kan ikke undværes, selvom vi godt ved, at ikke alt Århusiansk fortjener betegnelsen ?verdenskunst?. Men mindre kan også gøre det.
Skrækscenariet er, at Århus bliver en by, hvor balancen mellem kunstforbrug og kunstskabelse forskubbes, så der kun er forbruget tilbage. Det er ødelæggende for, hvad der kan være af kreativt miljø, og gør på længere sigt byen mindre attraktiv at være i. Både for skabende kunstnere, for publikum og for mange andre.
Der er tre punkter i Århus Kommunes aktuelle sparekatalog vi har en kritisk kommentar til:
Nedlæggelse af kunstnerstipendieordningen.
Tilskudsbortfaldet til Kunstnernes Påskeudstilling.
Kulturudviklingspuljen, den internationale indsats, der foreslås stillet i bero.
Kunstnerstipendieordningen.
Vi synes, det er lodret forkert, at nedlægge kunstnerstipendieordningen. Det er for billedkunstnere et af de ganske få steder, der kan søges om økonomisk tilskud til de dele af arbejdet (materialer, studierejser o.lign.), der ikke er knyttet til bestemte projekter og udstillinger. Det har enorm betydning for den enkelte kunstner, at kunne arbejde nogenlunde kontinuerligt og søge inspiration, uden at det er bundet op på fastlagte projekter, hvilket stipendieordningen er med til at understøtte.
Kunstnernes Påskeudstilling.
Kunstnernes Påskeudstilling er, udover at være en velbesøgt Århusbegivenhed, også en af de fire meritpointsgivende censurerede udstillinger i Danmark. Den figurerer derfor i langt de fleste danske billedkunstneres bevidsthed, som en væsentlig udstilling at have deltaget i, på lige fod med Charlottenborgs Forårsudstilling, Sommerudstillingen i Tistrup og den censurede udstilling på Den Frie. KP bør ses i sammenhæng med de tre andre censurede udstillinger i Danmark.
Tilskuddet til KP understøtter jo iøvrigt målsætningen i Århus Kommunes kulturpolitik om, at udstillingsvirksomhed for billedkunst er et særligt indsatsområde, hvorfor det naturligvis bør bevares.
Det er ikke realistisk at forhøje gebyrerne for indsendelse og deltagelse i KP. Det er i forvejen ikke kun symbolske beløb, der betales.
Kulturudviklingspuljen, international indsats.
Vi er i verden og verden er i os. Der er intet som helst positivt i at nedprioritere international udveksling af kunst og kultur. Puljen, den internationale indsats, der foreslås sat i bero, tror vi med tiden vil blive vigtigere, da udviklingen også på det kunstneriske felt, bliver mere og mere afhængig af udveksling på tværs af landegrænser. |
