Af Jesper Rasmussen, billedkunstner, Center for Samtidskunst

Når det nu ikke kan være anderledes, at den kulturelle forvaltning i Århus må tage sin del af de kommunale besparelser, bør man i det mindste prioritere, hvad man vil skære væk, og hvad man lader gå fri. Prioriteringen bør have en hensigt, den må ikke være vilkårlig. Man kunne fx. vælge at gå efter ringe kvalitet eller overflødige administrative apparater – eller man kunne prøve at opstille en vision!

Kulturforvaltningen har da også udarbejdet et sparekatalog med nogle særlige hensigter. Det foreslås at nedskære de frie midler ved at fjerne den internationale pulje (ca. 2 mill. kr årligt), basistilskudende til eksperimenterende grupper mm. (0,5-1 mill. kr) kunstnerstipendierne (0.4 mill.), samt bevillingen til bl.a. Påskeudstillingen. Over 4 år udgør disse besparelser ca. 10 mill. ud af en samlet besparelsesramme på ca. 25 mill., med andre ord: 40% af de samlede besparelser på kulturområdet tages fra de frie midler, der udgør mindre end 10 % af det samlede kulturbudget! Langt det meste af Århus Kommunes kulturbudget ligger bundet i administration og drift af institutioner med fast adresse og modtager. Resten er de såkaldte frie midler, der er uden fast adresse og modtager, da de i princippet skal fordeles til kontemporære projekter og individuelle, nyskabende kunstnere, der endnu ikke har ansøgt.

Hvad er så hensigen med den prioritering? Ja, den er forvaltningsmæssig pragmatisk på den måde, at forvaltningen og politikerne får færre problemer med vrøvl og klager. For hvem skal egentlig protestere? Når man placerer besparelserne i de frie midler, er der ingen konkrete modtagere, der mister noget, de plejer at få. Der er umiddelbart ingen til at protestere, sådan som det ville være tilfældet, hvis man skar i driften til en større institution.

Men det er der nu alligevel! Vi, de individuelle kunstnere, og de forskellige foreninger og netværk, som fx. C-SAM,  der repræsenterer de kunstneriske projekter, der ikke er knyttet til faste institutioner, vil alligevel protestere. Ikke fordi vi personligt fratages noget eller fyres fra vores arbejde, men fordi prioriteringen ganske enkelt er for uambitiøs!
De frie midler er den kulturpolitiske investering vi foretager i udvikling af en selvstændig fremtidig kunstproduktion i Århus. Ved at skære i de frie midler nedprioriterer man målrettet den eksperimenterende og nyskabende del af kulturen, til fordel for den institutionelle kultur, der i de fleste henseender overvejende er konserverende og statisk. Alle institutioner hævder selvfølgelig, at de er eksperimenterende og nyskabende (den retorik anvendes obligatorisk i enhver kulturel sammenhæng), men ret beset er det kunstnerne på gulvet, der udformer de nye tanker og handlinger, som så først opsluges af institutioner og massemedier, når de har vundet en vis anerkendelse. Det er de uafhængige kunstnere og deres netværk, som besidder det kunstneriske udviklingspotentiale, der skal tegne kulturens fremtid og sikre en kunstnerisk egenproduktion i Århus.

Det er udmærket, at vi har store institutioner som Aros, Musikhuset og Festugen der kan tiltrække turister og erhverv, men disse institutioner adskiller i princippet ikke Århus som kulturby fra en by som Horsens, der også kan profilere sig kulturelt med store retro-mainstream begivenheder til glæde for turist- og erhversliv, men som så ellers ligger brak mht. nyskabende. kunstnerisk egenproduktion hele året.

Århus er en ung by med mange studerende og kreative virksomheder, derfor skal vi også kunne levere kunstnerisk egenproduktion på et vist niveau, da der er publikum til det, og det er en ambition der viser styrke. Og Århus skal fungere som en international kulturby på et mere visionært plan, hvor det ikke er nok at kopiere mainstream og hente det hjem som andre gør, men hvor vi foretager os noget specielt som ingen andre gør, og som som alle andre må komme hertil for at få. Det skabes fra bunden med en særlig indsats. Det kræver mod og vilje til eksperiment og kulturel investering.