Socialdemokratisk tænketank trækker Danmark skævt
Socialdemokraterne har nedsat en tænketank bestående af 100 danske kulturpersonligheder. Formålet med tænketanken er ifølge Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen at »skrive grundlaget for Socialdemokraternes nye kulturpolitik«.
Tænketankens arbejde bliver præsenteret på Socialdemokraternes kongres i Aalborg den 23.-24. september. Herefter er det planen, at et nyformuleret socialdemokratisk kulturprogram, der er et »klart og kulturpolitisk« alternativ til VK-regeringen og Dansk Folkeparti, skal præsenteres omkring 1. november.
Tænketanken består af 16 udvalg. Jeg skal i det følgende kun forholde mig til udvalget for billedkunst, da det er her min ekspertise ligger.
Som billedkunstner stiller jeg mig tvivlende overfor udvalgets evne til at formulere et »klart og kulturpolitisk« alternativ.
Jeg tror nærmere, at det bliver mere af det samme.
Et af de helt store problemer indenfor det billedkunstneriske felt er den skævvridning, der finder sted mellem København og provinsen.
Jeg anerkender, at København og københavnske kunstnere skal have broderparten af de offentlige midler.
København er Danmarks største by og magnet for unge kunstnere.
Når det er sagt, mener jeg samtidig, at det er af enorm betydning at understrege, at Danmark også har brug for kunstnere i provinsen. Det er simpelthen nødvendigt, at vi andre steder end i København har mennesker, der forholder sig professionelt kreativt til, hvad det vil sige at være menneske i Århus, Aalborg, Odense, Ikast osv.
Den skævvridning, der foregår i øjeblikket, hvor kunstnere i provinsen meget sjældent får legater fra Statens Kunstfond, der sikrer dem arbejdsro, har den konsekvens, at de mennesker, der har uddannelsen og evnerne til at forholde sig professionelt kreativt til at være menneske i Århus, Aalborg, Odense, Ikast osv. må opgive ævred.
Derfor vil vi på et tidspunkt ikke længere have en kulturarv, der kan fortælle os, hvordan det var at være et professionelt kreativt menneske i provinsen. Der vil simpelthen ikke være nogen professionelle kreative mennesker i provinsen til at producere denne viden.
Det er et kulturtab. Som ikke lader sig vinde tilbage, når slaget først er tabt.
Tendensen forstærkes desværre af, at provinsens kulturinstitutioner satser internationalt og ikke føler sig forpligtet til at understøtte det lokale kulturliv.
Aros Århus Kunstmuseum har nu en international profil. Selvom det kniber gevaldigt med at finansiere ambitionerne. Århus Kunstbygning, der har været en sikker bastion for regionens kunst, vil nu også satse internationalt.
Det er fint nok, hvis andre væsentlige institutioner rykker ind på deres plads.
Men det er der ikke tale om.
Desværre er dagbladsanmelderne med til at understøtte denne situation, da de sjældent bevæger sig uden for hovedstaden for at anmelde kunst. Det er selvfølgelig en skændsel og en miskreditering af faget.
Dermed bliver selv væsentlige udstillinger overset, og skævvridningens vækstbetingelser får optimale vilkår.
Hvad har det med Socialdemokraternes kulturtænketank at gøre?
Kulturtænketanken består af 14 billedkunstnere og kunsthistorikere.
Én bor i Århus, én i Berlin og én er bosat på Fyn.
De 11 andre?
De bor i København.
Med den geografiske konstellation er der ingen tvivl om, at vi ikke får noget »klart og kulturpolitisk« alternativ til den kunstneriske skævvridning af Danmark.
Under Socialdemokraterne ser det ud til at blive om muligt endnu værre for provinsens kunstnere.
Tillad mig her at give Socialdemokraterne et forslag til fri afbenyttelse:
Når Statens Kunstfond hvert år uddeler de tre-årige arbejdslegater så øremærk to af legaterne til billedkunstnere med fast bopæl i Århus.
Det ville ikke bare være et alternativ. Men en radikal fornyelse.
|
