Emnet misforstået – 03
Årets byfesttema i Århus betegnes af mange vildledte (også kvinder) som et fremskridt for ”kvindekampen”.
At temaet overhovedet kan dukke op, understreger den essentialistiske holdning der stadig dominerer den almindelige forståelse af de to køn, og den holdning at kønsdebat kun er noget for kvinder.
Nuvel, hvad er der galt med temaet?
Udover de åbenlyse biologiske og kemiske forskelle, er køn noget vi konstruerer imellem os. Disse konstruktioner bekræfter vi sprogligt for hinanden i det uendelige, så de fremstår som tomme klicheer. ”Mænd er dårlige til at tale om følelser”, ”kvinder har en særlig intuition” etc.
Dette er en essentialistisk grundholdning til kønnene, som handler om, at man forstår ”det mandlige” og ”det kvindelige” som værende særlige essenser med en mængde tillagte karakteristika.
Måden hvorpå vi socialt konstruerer køn er et ligeså stort problem for mænd som for kvinder, og det er indenfor dette felt at kønsdebatten burde befinde sig.
Når Århus Festuge så lancerer temaet ”Womania”, hopper arrangørerne durk i fælden, idet de fremholder en gruppe og gør dem til et emne – noget der er noget andet end det normale. For at forstå anklagepunktet må vi lige kigge lidt på hvordan vi sprogligt behandler kønnene: Etymologisk betyder woman wee-man (lille man). ”Han” bruges i sproget synonymt med ”man,” hvilket gør mandens eksistens selvskreven. Sproglige vendinger der anvender mandlige kønsspecifikationer er altid positivt ment (at mande sig op, mandfolk, mandhaftig, at have nosser osv.), hvorimod vendinger med kvindeligt indhold er negative (tøset, kvindagtig, kvindfolk, sladrekælling, tæve, fisset, osv.) Det er altid sjovt at prøve at vende sproget om, konsekvent skrive ”hun” i stedet for ”han,” udtrykke glæde over hvor ”store beskidte æggestokke” ens bedste ven har, eller bede sin grædende steddatter om at ”kvinde sig op.” Det lyder helt forkert ikke? Kønskonstruktionerne sniger sig ind i sproget og derved ind i vores bevidsthed uden, at vi lægger mærke til det. Forestil jer derfor også at Århus Festuge anlægger et tema, der handler om mænd, og begrunder det, ligesom de begrunder det nuværende tema (vi prøver at lave en ”søg og erstat”): Århus Festuge sætter fokus på mænd inden for kunst, kultur og erhverv. Det kommer til at handle om kunst- og kulturoplevelse af mænd, for mænd eller med mænd. Kunst, der er inspireret af mænd eller handler om mænd. Manden i forhold til kvinden eller mænds forhold til andre mænd. Hvad er det mænd kan, som kvinder ikke formår?
Det lyder helt forkert fordi vi er så vant til, at det mest normale man kan være i verden er hvid heteroseksuel mand. Alle andre er mindretal, er ”emner”. Men det at gøre et mindretal (det største i øvrigt) til ”et emne” understreger for mig at se kun det eksisterende magtforhold mellem majoriteten og alle os andre. Tænk at halvdelen at Århus’ befolkning i festugen er ”et emne”. Så kender de da deres plads! |
