Kontakt aarhus.nu:

 
 
OPINION
 
     
  10. augsut 2006  
 

»Moder Jord« til Århus

Af Uwe Max Jensen

I år sætter Århus Festuge fokus på kvinder under titlen »Womania«. I den forbindelse vil det være oplagt at gøre et gammelt regnskab op.

I oktober 1954 fandt der en kunstudstilling sted i den dengang næsten ny rådhushal. Som et vartegn for udstillingen opstillede kunstneren Svend Wiig Hansen sin store skulptur, »Moder Jord«, ved Rådhusets hovedindgang.

»Moder Jord« forestiller en svær kvinde, der sidder i al sin nøgne pragt, således at der er frit udsyn til hendes blottede køn.

Det passede ikke den daværende borgmester Svend Unmack Larsen. Han krævede skulpturen fjernet omgående. Det var borgmesterens opfattelse, at hvis kunst skulle være offentlig, så skulle den »udtrykke skønhed«, og Svend Unmack Larsen var ikke af den opfattelse, at Svend Wiig Hansens skulptur besad denne kvalitet.

Borgmesteren fik sin vilje, og »Moder Jord« blev fjernet.

I dag befinder Svend Wiig Hansens skulptur sig ikke i det bornerte Århus, men i det mere progressive Herning, hvor hele to udgaver - én i beton og én i bronze - kan nydes på Herning Kunstmuseum.

I sammenhæng med Århus Festuges tema og ikke mindst med afsæt i den bornerte plakat for årets festuge, der reducerer det kødelige kvindekøn til ren abstraktion, var det en ganske oplagt ide at låne den oprindelige skulptur af Herning Kunstmuseum og dermed udstille, hvad det var, borgmesteren og mange menige århusianere var så oprørte over tilbage i oktober 1954.

Skulpturen bør naturligvis placeres på sin oprindelige plads ved Rådhusets hovedindgang, så der kan rettes op på fortidens synder.

 
     
     
  KOMMENTAR:  
  Hvis du vil bidrage til debatten er du velkommen til at indsende en kommentar til ovenstående indlæg ved at udfylde følgende formular:  
 

For og efternavn:

E-mail adresse:


Kommentar:


Ønsker du at modtage vores nyhedsbreve bedes du også oplyse:


Postnummer:

Beskæftigelse:

 
     
  OPINION er et redigeret forum. Det vil sige at alle indlæg og bidrag først skal godkendes af redaktionen. Længde maks. 400 ord.  
 
 
  Oversigt over tidligere indlæg  
     
     
 
Webdesign: Jan Falk Borup