Det hævdes igen og igen fra ledende politikere, at Danmarks økonomi er bedre end nogensinde tidligere.
Vi er et rigt samfund. Et af Verdens rigeste.
Samtidig forringes de økonomiske forhold for de svageste i Danmark, inkl. flygtningene.
Og nu forringes forholdene for udvikling af de kunstnere, som skulle kunne bidrage til, at vores kultur bliver andet end villa, Volvo og vovse.
Og mens der var tider, hvor alle bidrog med en tiendedel af det de tjente til de fattige, så er Danmarks bidrag til Jordens fattige lande ikke engang en tiendedel af en tiendedel af landets indtjening.
Det som man har kaldt udvikling og fremskridt har vi fået, samtidig med at vi har solgt vores gæstfrihed, vores gavmildhed og vores omsorg for de svageste. Den slags "udvikling" ønsker jeg IKKE.
Det er et ringe samfund.
Det er et samfund, som jeg må krumme tæer over at tilhøre:
Vores overflod er øjensynligt på bekostning af vores sjæl og solidaritet med dem der har brug for hjælp.
Jeg hører til dem, der skammer mig over Danmarks vej imod at blive en nation af gniere.
Må jeg bede om en større menneskelighed, gavmildhed og omsorg - Tak!
Eila Neergaard |
