Virkeligheden set kviumsk
Måske har man har fået lettere ved at aflæse Kviums værker. Forstå at de deforme mennesker også er symbolske metaforer for en indre forkrøbling, som man ser i f.eks. i terroristernes selvmorderbombere i New York, Madrid, London og så Baghdad i tusindevis. Eller med amerikanernes overgreb i Iraqs Abu Ghraib fængsel, eller indspærringen af ’ulovlige’ kombetanter på Guantanamo. Menneskerettigheder er stadig på mange måder abstrakte problemstillinger. Skal Kvium også undskylde for de malerier, hvor hans motiver var med med bandager om hovedet, der minder om turbaner og med en sort kugle, der kunne være en slags bombe? Kunstens ytringfrihed er på spil, hvis vi ikke skal blive yderligere forkrøblet i vores frie tankegang.

Som mennesker er vi ofte stadig ubarmhjertige både i storpolitikken og i familien, som i den tragisk sag fra Tønder med sexudnyttelse af småbørn. Disse grundlæggende vilkår har Kvium skildret som fysiske deformiteter og lemlæstelser. Nu forstår vi, at det fysiske og det mentale hænger uløsligt sammen og kan ses kviumsk som hinandens spejlbilleder. Noget Kvium udtrykker på udstillingen med den tragikomiske kommentar Stay blind - Be Happy. Kviums fumlegængersyner er samlet til en billedinstallation, som mange går næsten andægtigt rundt i, som var museet et slags tempel.

Den kviumske skole
Kvium har som kunstner dannet skole i en udstrækning, der vanskeligt kan overvurderes. Søs og Kirsten, Drengene fra Angora, Wulff og Morgenthaler for blot at nævne tre eksempler på en lang stribe af stand-upagtige såkaldt komik, der i forskellig udstrækning benytter sig af de samme virkemidler som Kvium har udviklet i sit særlige groteske maleriske sprog og betyder, at Kvium nu ses som en slags profet (’undskyld’ billedsproget).

Kvium har i vores lille verden påtaget sig den opgave som salige Sigmund Freud påtog for 100 år siden omkring blotlægningen af vores mørke psykologiske sider. Som Freud i dag måske mere er at betragte som en slags filosof, således er Kvium også blevet en slags billedfilosofisk kunstner.

I de seneste malerier ser han ud i tomme mareridtsagtige landskaber, hvor ådselskragerne venter på at hakke i de passive kroppe, der udtrykker vores manglende evne til at tage stilling overfor skændelsesgerningerne omkring os og i den sociale magelighedensnavn ikke gør som vi måske burde. Verden har bekræftet Kvium, så han vil være et godt bud til en ny kunstkanon.

Erik Meistrup - Kunstkritiker og forfatter, Risskov