[Omtale] Galleri Image søger kvinder i alle aldre til at deltage i den koreanske kunstner Kyungwoo Chuns projekt Being Queen.
Kyungwoo Chun ønsker at undersøge udvalgte danske kvinders lighed med Dronning Margrethe. Ifølge kunstneren synes mange kvinder nemlig at spejle deres identitet i dronningens. Gennem iscenesatte portrætter af 20 forskellige danske kvinder, som alle mener at dele enten fysiske eller mentale lighedspunkter med dronningen, vil Kyungwoo Chun undersøge dette psykologiske identitetsaspekt ud fra et kunstnerisk perspektiv.
Kyungwoo Chun vil dels lave video-interview, dels fotografere de deltagende kvinder. Efterfølgende vil portrætterne blive udstillet på Galleri Image samt på udstillinger i udlandet.
Der afholdes informationsmøde på Galleri Image mandag den 3. september kl. 19.
Kunstneren Kyungwoo Chun vil være tilstede.
www.galleriimage.dk |